Opsætning af lånergrupper og udlånsprofiler
I en kommende release vil der ske ændringer i den funktionalitet, der afgør, om lånere skal have gebyrer eller erstatninger.
Det er kun relevant for biblioteker, som har lånere med flere lånergrupper, hvoraf nogle af disse er fritaget for gebyrer eller erstatninger, mens andre ikke er.
På udlånstidspunktet vil der fremadrettet blive gemt en lånergruppe på udlånet fra den udlånsprofil, lånet er foretaget med. Denne lånergruppe vil senere blive anvendt, når det skal afgøres, om låneren skal have gebyrer eller erstatninger.
Med denne ændring vil det fx blive muligt på kombi-biblioteker at skelne imellem, om en skolelåner har lånt et af skolens materialer og derfor ikke skal betale erstatning eller har lånt et af folkebibliotekets materialer og derfor skal betale erstatning.
Funktionaliteten forventes releaset omkring slut oktober/start november. Vi anbefaler, at alle biblioteker inden da ser deres opsætning af lånergrupper, materialegrupper og udlånsprofiler igennem for at sikre, at udlån bliver foretaget på de korrekte udlånsprofiler, så fritagelse for gebyrer og erstatninger fremadrettet foretages som ønsket.
Den nye quick guide ”Quick guide - Opsætning af lånergrupper og udlånsprofiler for fritagelse af gebyr og erstatning” beskriver nærmere, hvordan dette fungerer, og hvad man skal være opmærksom på.