Cicero LMS release 1.22.0
Natten til onsdag den 1. juli 2020 releaser vi Cicero version 1.22.0, som indeholder både forbedringer og rettelser. I vil som altid kunne få overblik over det fulde indhold i releasenoten.
Nedenfor beskriver vi nogle af de rettelser og funktioner, som vi forventer vil være indeholdt i denne version:
F1: Der er tilføjet en ny fane i Cicero LMS under F1 kaldet "Nyheder". Nyhederne kommer fra Cicero Connect – den nye kommunikationsplatform. Fanen vises som den første, når Cicero åbnes.
Under fanen vises der nyheder af typen ”Nyhedsbreve og releasenotes” og "Info fra Kombit", såfremt du er FBS-bruger. For brugere på Cicero-miljøet vises alene "Nyhedsbreve og releasenotes".
Information og nyheder/releasenotes vises i to sektioner; en med de nyeste, der er oprettet indenfor de seneste 14 dage, og en sektion til ældre nyheder. Når du klikker på en artikel, åbnes den i Cicero Connect.
De brugere, som i forvejen har adgang til F1, får automatisk adgang til også at kunne se fanen "Nyheder".
Hvis du ikke kan se fanen "Nyheder", skal du i F7-> Rettigheder tilføje tilladelse til F1 og Nyheder for den rolle, du tilhører.
F6: Ved lånerimport fra STIL/UNI-C bruges UNI-login nu som ExternalIdentifier.
I forbindelse med releasen sættes ExternalIdentifier for eksisterende lånere til deres UNI-login, hvis de har et sådant registreret på låneren i Cicero. Lånere uden UNI-login i Cicero ændres ikke.
Ændringen forhindrer fejl ved sammenfald i eksternt id indenfor samme agency.
Systemadministratorer behøver ikke foretage sig noget i denne forbindelse. Se evt. Cicero LMS - opsætningsvejledning pkt. 3.7.5.
F6: Der er også denne gang foretaget en performance-optimering af lånerimportfunktionen, som forbedrer måden, man henter lånergrupper på. Den samlede kørselstid bliver dermed kortere.
F6: Rettet en fejl i lånerimport fra CSV-fil, som var skyld i, at der kunne opstå fejl, hvis låneren i importen havde et andet sundhedskortnummer end det, der allerede var angivet på låneren.
F6: Ved lånerimport fra CSV-fil vil Kommunenr. og Foretrukket sprog kun blive overskrevet på eksisterende låner, hvis felterne er udfyldt i importen.
F6: Ved oprettelse af en ny lånergruppe (manuelt eller gennem lånerimport) nedarver den nye gruppe automatisk konfigurationen fra den overliggende gruppe, dvs. fritagelse for gebyr/erstatning/saldoopgørelse, specialhåndtering, visning af skoleklasse og autolån og også filialrettigheder.
Ved oprettelse af gebyr/erstatning samt afsendelse af saldoopgørelse gælder som før, at hvis en låners lånergruppe eller en af dens overliggende grupper er undtaget, er låneren også undtaget
Vejledninger og manualer opdateres i forbindelse med releasen og kan hentes her.