Kommende release af Cicero og øvrige informationer
Se i browser
Header - Newsletter_1

Ny release

Natten til onsdag den 21. august 2024 opdaterer vi Cicero LMS til version 1.44.0 (Cicero Mobile 1.8.0).   

Releasen den 6. august 2024 

På grund af tekniske problemer med Cicero Release 1.43.4 var vi nødt til at annullere udrulningen den 7. august 2024. Rettelserne/tilføjelserne fra release 1.43.4 er med i nattens release. Du kan læse om indholdet af release 1.43.4 her. 

F2 

Opdatering af flere materialer kunne i nogle tilfælde vise en fejlmeddelelse, selvom opdateringen var gennemført. Fejlen optrådte for biblioteker med IMS-integration og er nu rettet, så opdatering sker uden fejlmeddelelse. 

 

I nogle tilfælde har det ikke været muligt at kassere materialer, hvis disse manglede periodika-data. Dette er nu muligt. 

 

Betalingskvitteringer bliver nu korrekt udskrevet i bon-format i stedet for A4. 

F12 – Selvbetjeningsklient 

I F12 Selvbetjening kunne stregkodefelter i nogle tilfælde blive "låst" med stregkoderne fra navigation, og låneres stregkoder kunne ikke scannes. Dette er nu rettet, så stregkoder kan indlæses. 

 

Cicero Mobile

Ved opdatering af flere lånere eller materialer i Cicero Mobile er det nu muligt at vælge, om man vil opdatere alle lånere/materialer i hele søgeresultatet (inkl. ikke viste søgeresultater), eller kun dem man har valgt blandt de viste på listen.  
Bemærk, at hvis man vælger at opdatere hele søgeresultatet, vil opdateringen foregå i baggrunden (så man kan arbejde i Cicero imens), og man vil hverken modtage feedback undervejs, besked om at opdateringen er afsluttet eller om evt. fejlede opdateringer. Opdatering af meget store mængder data (>10.000) kan tage en del tid. Læs mere om redigering af materialer og lånere på Cicero Connect. 

 

Det er nu muligt i Cicero Mobile at opsætte kassationsregler for materialer. Reglerne anvendes af et natligt job til at sætte materialer til "markeret til kassation", hvis de matcher en kassationsregel. 
Læs mere her. 

 

Det er nu muligt i Cicero Mobile at fremsøge og håndtere reservationer under Reservationer og Bookinger -> Reservationer. 
Læs mere om reservationer i Mobile her. 

 

Det er nu muligt i Cicero Mobile at fremsøge og håndtere abonnementer i fanen

Indkøb -> Abonnementer (læs mere her). 
Oprettelse af abonnementer kræver oprettelse af grundkort. Grundkort kan oprettes/redigeres under den tilhørerende bibliografiske post (læs mere om oprettelse af grundkort her). 
Derudover tilføjer featuren muligheden for at oprette/redigere navneskabeloner og nummersekvenser (læs mere her). 

Vi har også foretaget mindre fejlrettelser: 

  • Vi har rettet en fejl, hvor man ikke kunne redigere eller slette reservationer, hvis interessedatoen var i fortiden, selvom der ikke var nogen synlige fejl. Det vises nu tydeligere, at interessedatoen er ugyldig. 
  • Vi har rettet en fejl ved sletning af filial, hvor nogle materialer ikke fik den korrekte placering (sektion) ved overførsel til erstatningsfilial. 
  • Vi har rettet en fejl i CVS-udtræk af mellemværender, hvor det initielle beløb var opgivet som 0 for annullerede mellemværender. Beløbet udtrækkes nu korrekt for alle mellemværender.

SIP2 integration 

Vi har rettet en fejl, hvor materialer med betalte erstatninger kunne blive genindsat i cirkulation ved aflevering på SIP2. Fejlen er nu rettet, så materialerne ikke bliver genindsat.  

Næste release 

Natten til den 4. oktober 2024 opdaterer vi Cicero LMS til version 1.44.1. I vil som altid kunne finde et preview af releasenoten, nogle dage før releasen kommer.    

Se preview af releasenoten her

Helle Lauridsen _nyhedsmail

Helle Lauridsen


Senior Product Manager 

E-mail: cicero@systematic.com

systematic-logo
LinkedIn
Facebook
X
YouTube
Instagram

Systematic, Søren Frichs Vej 39, Aarhus, C 8000, Denmark, +45 8943 2000

Afmeld Administrer dine præferencer