Overgang til ny statistik back-end-løsning
Vi gør igen opmærksom på, at vi starter opgraderingen af back-end-løsningen til Statistik-modulet og Cicero Explore efter denne release. Overgangen kommer til at foregå over en uge, og der vil i denne periode ikke blive opdateret med nye data, og man vil kunne opleve ustabilitet i begge moduler. Dette gælder både for FBS-miljøet og CIC-miljøet.
Cicero Explore til FBS-kunder
Vi fortsætter udrulningen af Cicero Explore til FBS-kunderne fra næste uge efter opgraderingen af back-end-løsningen. Vi vil efterfølgende release Cicero Explore 3.0. Mere information følger. Alle FBS-kunder bliver løbende udrullet indtil udgangen af året. Udrulningen kommer til at foregå i grupper efter regioner i denne rækkefølge:
- Region Midtjylland
- Region Hovedstaden
- Region Sjælland og Region Nordjylland
- Region Syddanmark
Vi annoncerer her i nyhedsbrevet, når næste gruppe får adgang til Cicero Explore.
Når det bliver jeres biblioteks tur, kan I tilgå Cicero Explore direkte fra Cicero LMS under F8. Jeres superbrugere skal blot sørge for at give adgang til F8 til de, der skal bruge Cicero Explore. Brugernavn og adgangskode er det samme som til Statistik-modulet. Derudover kan modulet også tilgås direkte fra en browser. I kan læse mere om Cicero Explore her i Cicero Explore brugermanual.
Vær opmærksom på, at rapporterne i Statistikmodulet ikke er 1:1 med rapporterne i Cicero Explore, og det er derfor svært at sammenligne dem.