Nye releases
F7
Der er blevet rettet en fejl i indlæsning af konfiguration for forsideservice. Fejlen gjorde, at man ikke kunne åbne bibliografiske poster, hvis DDF var valgt som forside-leverandør. Fejlen gjorde også, at man ikke kunne åbne skoler med denne konfiguration i Cicero Surf.
F7/standardvisningsformat
Standardvisningen af en bibliografisk post vil med denne udvidelse vise: genre/form, tidsangivelse, stednavne (som emneord), fiktiv figur/gruppe (som emneord), personer og korporationer (som emneord), stemning og univers.
Vi viser nu også de længe ventede populærserietitler, der inkluderer en angivelse af nr. i serien, samt om serien med fordel kan læses i rækkefølge, og hvor man i så fald starter. Populærserietitler er et supplement, og de erstatter ikke de etablerede serieformer fra felterne 440/840.
Standardvisningsformatet i Cicero LMS, Cicero Surf og Cicero Mobile er udvidet med visning af:
- Genre/form fra felt 666 *o
- Emneord fra felt 666 *i, *q, *e, *h, *g
- Emneord fra felt 665 *n
- Emneord fra felt 846 *a
- Personnavne fra felt 600 *a, *h, *c, *e, *f
- Korporationer fra felt 610 *a, *c, *e, *s
- Populærserietitel fra felt 845 *a, *b, *c, *v
Alle er klikbare med søgning på ordet i det relevante indeks.
Dog vil emneord fra felt 665 *n ikke altid give et resultat. DBC/FBI arbejder på at tilpasse indekses.
I Cicero Explore kan udlånsrapporten filtreres på genre/form, personnavne og korporationer under emneord.
F7/anonymisering
Det er nu muligt for det enkelte bibliotek at konfigurere, hvornår en låners information skal anonymiseres på f.eks. lån, reservationer, mellemværender o.l. Vær opmærksom på, at det ikke anbefales at ændre i de eksisterende indstillinger uden at tjekke op på bibliotekets regler for opbevaring af persondata.
Udlånshistorik
Det er muligt for en låner at kunne se en udvidet udlånshistorik for afleverede lån. Den udvidede historik er kun tilgængelig for låneren selv gennem biblioteket hjemmeside og kræver, at låneren, gennem bibliotekets hjemmeside, har givet tilladelse til opbevaring af udlånshistorik. Bemærk, at denne funktionalitet skal implementeres af bibliotekets CMS-udbyder for at være tilgængelig for låneren.
I F7 kan man sætte op, hvor længe den udvidede udlånshistorik bliver gemt. Bemærk, at indstillingen skal ske efter bibliotekets regler for opbevaring af persondata. Udlånshistorik gemmes kun fremadrettet og påvirker således ikke lånerdata, der allerede er anonymiseret.
Cicero Surf
Der er rettet en fejl i Cicero Surf, der gjorde, at inspirationskarrusellen ikke kunne vises.
Cicero Explore
I rapporten ‘Antal udlån’ er der tilføjet et kriterie, så det er muligt at filtrere på DK5. Derudover er der tilføjet en ny visualisering, der viser udlån fordelt på genre. Vær opmærksom på, at der kan gå en rum tid, før disse data er synkroniseret mellem DBC’s brønd og Cicero og kan vises i Cicero Explore.