Cicero LMS release 1.24.3
Natten til onsdag den 13. januar 2021 releaser vi Cicero version 1.24.3, som indeholder både forbedringer og rettelser. I vil som altid kunne få overblik over det fulde indhold i releasenoten.
Nedenfor beskriver vi nogle af de rettelser og funktioner, som vi forventer vil være indeholdt i denne version:
F7: Som tidligere annonceret bliver det nu muligt at slette lukkede mellemværender.
Lukkede mellemværender slettes efter en konfigurerbar periode (default værdi sat til 10 år). Se F7 -> Serveropsætning -> Mellemværende -> Automatisk sletning af afsluttede melemværender efter x måneder”.
Hvis biblioteket har integration til debitorsystemet, kan det angives, om mellemværender skal slettes ved besked fra debitorsystemet via BeskedFordeler. I så fald slettes mellemværender først, når debitorsystemet har givet besked om sletning. Se quickguiden “Integration til ØiR 3”.
Ved sletning af lånere med mellemværender gemmes oplysninger om lånerne (og evt. økonomisk ansvarlige), indtil mellemværenderne slettes.
Selvbetjeningsautomater: Der er rettet en fejl, hvor det var muligt at betale mellemværende i status "Sendt til inddrivelse" gennem SIP2-snitfladen. Dette er nu ikke længere muligt.
IMS: Der er rettet en fejl, hvor overførsel af IMS-lister i nogle tilfælde resulterede i, at et materiale var på listen to gange.
Nye versioner af HoldingsItemsUpdate og OpenAgency
HoldingsItemsUpdate er opgraderet til version 1.2, og OpenAgency service er opgraderet til version 3.
Systematic sørger for automatisk opdatering af konfigurationsparametre i alle agencies, så I behøver ikke foretage jer noget.
I forbindelse med opgradering af HoldingsItemsUpdate sendes fremover information om, hvorvidt et materiale kan fjernlånes.
Vejledninger og manualer opdateres i forbindelse med releasen og kan hentes her.